mitAudi - Brugerbetingelser

1 – Indledning og accept af brugerbetingelser

Disse brugerbetingelser (”brugerbetingelserne”) vedrører din brug af mitAudi, som administreres af Skandinavisk Motor Co. A/S, Park Allé 355, 2605 Brøndby, CVR.nr. 38153080 (”Audi Danmark”).

Ved at trykke ”Jeg Accepterer” nederst i skærmbilledet ved registrering accepterer du, at din brug af applikationen og mitAudi’s services sker på de vilkår, der fremgår af brugerbetingelserne. Du kan finde brugerbetingelserne i applikationen og på vores hjemmeside.

Ved ændringer i brugerbetingelserne vil du blive orienteret i rimelig tid forud for ikrafttrædelse heraf via de digitale kontaktmuligheder, som du har valgt, dvs. via push-meddelelser på din smartphone, sms, email og/eller Facebook Messenger samt i forbindelse med log-in i applikationen. Du vil samtidig blive bedt om at gennemgå og acceptere de ændrede vilkår.

2 - Brug af applikationen

For at bruge applikationen skal en autoriseret Audi-partner installere hardware i form af en OBD-boks i din bil. Installationen af boksen er gratis. Du modtager herefter en email fra din autoriserede Audi-partner med et link. Ved at følge linket kan du oprette dit brugernavn og din adgangskode til brug for applikationen. For at oprette en bruger skal du (i) minimum være 18 år og (ii) være ejer/primær bruger af den bil, der har fået installeret hardware til brug for applikationen.

Du skal herefter downloade mitAudi-applikationen. Når du logger ind i applikationen aktiverer du din brug af applikationen. Applikationen henter automatisk bilens oplysninger, når du er logget ind i applikationen.

Når du har oprettet en brugerkonto, får du via applikationen adgang til følgende funktioner:

Information om din bils placering og tilstand.

  • I tilfælde af problemer med bilen: Præcis og let forståelig information om, hvordan du skal forholde dig.
  • Konkret rådgivning om din bil fra dit foretrukne værksted baseret på din bils præcise tilstand via nem digital kommunikation.
  • Hvis uheldet er ude: mulighed for hjælp fra SOS Dansk Autohjælp via overførsel af information fra din bil.

Audi Danmark kan løbende tilføje eller ændre de funktioner, som du har adgang til i applikationen.

Brug af applikationen kræver en smartphone.

Du har brugsret til applikationen og til Audi Danmarks services, indtil du lukker din profil, eller indtil Audi Danmark bringer brugsretten til ophør i henhold til punkt 13 i brugerbetingelserne.

3 - Brugernavn og adgangskode

Som led i registreringsprocessen vil du blandt andet blive bedt om at angive din emailadresse og vælge en adgangskode. Du er ansvarlig for fortroligheden og brugen af din adgangskode, og du skal logge af kontoen efter brug. Din adgangskode er personlig og må ikke bruges af tredjemand. Hvis du har mistanke om, at din adgangskode bliver misbrugt, skal du øjeblikkeligt meddele dette til mitAudi og samtidig ændre din adgangskode.

Hvis Audi Danmark har grund til at tro, at din adgangskode er blevet videregivet eller på anden måde misbrugt af uautoriserede personer, har Audi Danmark ret til øjeblikkeligt at lukke din brugerkonto i henhold til punkt 13 i brugerbetingelserne. Audi Danmark kan til enhver tid kræve, at du ændrer din adgangskode. Ændringerne skal ske øjeblikkeligt og kan forårsage midlertidige forstyrrelser, når du bruger applikationen.

4 - Lovkrav

Uden præjudice for andre bestemmelser i brugerbetingelserne skal du benytte applikationen i overensstemmelse med de til enhver tid gældende nationale og internationale love og regler. Audi Danmark kan ikke drages til ansvar, såfremt du ikke overholder gældende love og regler.

5 - Immaterielle rettigheder

Alle immaterielle rettigheder til applikationen og materiale i applikationen, herunder men ikke begrænset til ophavsrettigheder, varemærker, logoer og domænenavne, er ejet af Audi Danmark. Der er intet i brugerbetingelserne, der giver dig ret til at bruge sådanne immaterielle rettigheder.

6 - Ansvarsbegrænsning

Applikationen stilles til rådighed, som den er og forefindes. Audi Danmark fraskriver sig udtrykkeligt ethvert ansvar og enhver garanti, uanset om garantien er udtrykkelig eller stiltiende, herunder garantier for egnethed til et bestemt formål, adkomst, ikke-krænkelser, og at oplysninger indhentet via applikationen er korrekte, fuldstændige eller pålidelige. Audi Danmark kan hverken gøres ansvarlig for noget direkte eller indirekte tab i forbindelse med anvendelse eller indhold af applikationen, data knyttet dertil eller nogen anden service eller leverance fra Audi Danmark, og Audi Danmark kan således aldrig hæfte for tab, hverken direkte eller indirekte tab, herunder driftstab, avancetab, brugstab, tab af data eller andre indirekte tab eller følgeskader.

7 - Applikationens tilgængelighed

Audi Danmark kan ikke garantere en uforstyrret adgang til applikationen. Hvis du oplever problemer, når du bruger applikationen eller et downloadlink, der ikke virker, bedes du kontakte os på info@audi.dk.

Applikationen kan indeholde links til hjemmesider, der udbydes af tredjemand. Audi Danmark har ingen kontrol med og påtager sig intet ansvar for indholdet på sådanne hjemmesider. Din brug af sådanne hjemmesider sker på eget ansvar og risiko.

9 - Misligholdelse

Ved brugerens væsentlige misligholdelse af aftalen, kan Audi Danmark opsige aftalen med øjeblikkelig virkning.

10 - Delvis ugyldighed

Hvis en bestemmelse i brugerbetingelserne bliver erklæret ugyldig, skal en sådan bestemmelse erstattes på en måde, så det kommer så tæt på formålet med den oprindelige bestemmelse som muligt, og de andre bestemmelser i brugerbetingelserne skal fortsat være gyldige, hvis det er muligt.

11 - Privatliv

Personoplysninger, som afgives ved brug af applikationen og Audi Danmarks services, bliver registreret med det formål at kunne levere de services, som applikationen og de øvrige Audi Danmarks services udbyder. Du kan læse mere om behandlingen af personoplysninger i Audi Danmarks privatlivspolitik her.

12 - Cookies

Du kan under menupunktet ”Cookiepolitik” på hjemmesiden se Audi Danmarks’s cookiepolitik, som beskriver, hvilke cookies Audi Danmark anvender, når du bruger applikationen.

13 - Ophør

Aftalen løber, indtil den opsiges. Du kan opsige din brugerkonto hos Audi Danmark uden varsel ved at klikke ”Luk konto” i applikationen. Audi Danmark kan opsige din brugerkonto med 30 dages varsel.

Hvis du ikke længere er den primære bruger/ejer af den bil, der har fået installeret OBD-boksen til brug for mitAudi, er du forpligtet til at lukke din brugerkonto eller fjerne bilen fra din brugerkonto hos Audi Danmark ved at klikke ”Luk konto” i applikationen eller ved at fjerne bilen i applikationen, eller ved at meddele det til din foretrukne forhandler, fx gennem applikationens beskedfunktion.

Hvis Audi Danmark har grund til at tro, at din adgangskode er blevet videregivet eller på anden måde misbrugt af uautoriserede personer, har Audi Danmark ret til øjeblikkeligt at lukke din brugerkonto.

Hvis du ikke længere ønsker at have mitAudi-applikationen installeret i din bil, skal du kontakte en autoriseret Audi-partner, som kan afinstallere det.

14 - Lovvalg og værneting

Aftalen mellem brugeren af applikationen og Audi Danmark om brug af applikationen og Audi Danmarks services, herunder disse brugerbetingelser, er underlagt dansk ret.

Eventuelle retssager anlægges ved Retten i Glostrup, medmindre andet følger af ufravigelige forbrugerregler.

15 - Kontaktoplysninger

Skandinavisk Motor Co. A/S

Park Allé 355

2605 Brøndby

info@audi.dk

Sidst opdateret: 16. maj 2018